Du kan møde madskolen til forskellige events, messer m.v. Du kan også lave din egen event eller holde din fødselsdag til fordel for Madskolen. Vi kommer gerne og holder et oplæg, skriv blot til bt@ibis.dk

Kommende aktiviteter

5-7. Juni: Bolivianske Temadage hos medarbejderkantinen på Herlev Hospital

I løbet af tre dage får medarbejderne på Herlev Hospital en anderledes frokostoplevelse, når Madskolen i Bolivia kommer på besøg. Der bliver serveret boliviansk mad, vist smukke fotos fra projektet og medarbejderne får mulighed for at høre alle de gode historier fra Bolivia.

11. - 12. Juni: Bolivianske Temadage hos medarbejderkantinen på Gentofte Hospital

Turen går til nu til Gentofte, når vi gentager de forrige succeser med Bolivianske Temadage. Medarbejderne på hospitalet får muligheden for at Smage på Bolivia og opdage at boliviansk mad sagtens kan være velsmagende, næringsrigt og spændende. Også denne gang bliver der fortalt masser af historier fra Bolivia.

Nyligt afholdte aktiviteter


Marts 2013 - Bolivianske temadage i kantinen hos henholdvis Hvidovre Hospital og Radiometer

De ansatte på Hvidovre Hospital og Radiometer var med til bords! Madskolen i Bolivia bød på temadage, hvor de ansatte blev budt på en bred vifte af kulturelle overraskelser fra Bolivia. Her blev serveret særligt udvalgte retter fra det traditionelle, bolivanske køkken krydret med andre kulturelle indlæg, som tilsammen gav en eksotisk smag af Bolivia.

Stor tak for gæstfriheden og godt samarbejde.
 

5. februar 2013 - Boliviansk temadag hos DFDS

De ansatte hos DFDS var med til bords, da Madskolen i Bolivia inviterede til boliviansk temadag i kantinen hos DFDS. Til stor fornøjelse og med god appetit, var de ansatte hos DFDS glade for besøget med en inspirerende og farverig oplevelse rigere. Vi siger tak til DFDS for gensidig gæstfrihed og godt samarbejde.
 

22. januar 2013 kl. 17.30 - Boliviansk Madaften

Der bliver noget for de fleste sanser, når vi ses den 22. januar 2013, hvor vi inviterer dig til at nyde mad, fotos, musik samt sjove og kloge historier fra Bolivia. Vi har igen allieret os med nogle af de seje medlemmer i Boliviansk Dansk Forening, der vil sikre at smagsløgene bliver forkælet. Mesteren inden for fødevarer i Danmark, Jan Krag Jacobsen, tidligere formand for det Danske Gastronomiske Akademi kommer og deler sine oplevelser, fra det nyligt afholdte Madsymposium i La Paz Bolivia, med os. Den bolivianske madbevægelse spirer og mon ikke Jan Krag har et bud på hvordan den udvikler sig?

Madskolens Venner deltager gratis, ikke-medlemmer betaler 150 kr.


9. oktober 2012 - Smagens Time 

Giv ungerne en smagsoplevelse for livet. Køb billetterne her: http://madbillet.dk/smagens-time/


1. september 2012 - Madmodsløbet

Den 1. september afholdes Madmodsløbet for poderne og overskuddet går til Melting Pot, dvs. til Madskolen i Bolivia og Madskolen i Vridsløselille Statsfængsel. Køb billetten her, hvis dine unger skal deltage.

Har du mod på at være med som frivillig i IBIS-teltet, så kontakt frivilligkoordinator Lærke Lund-Pedersen på lmlp@ibis.dk. Vi skal bl.a. servere boliviansk majsgrød og dele foldere ud om Madskolen i Bolivia.

14. juni 2012, kl. 18.00 - Claus Meyers fortælling
Claus Meyer fortæller om Madskolen i Casa Latinoamericana i Valby. Kom forbi og smag på bolivianske specialiteter og mød Madskolen til et hyggeligt arrangement.